Kr. 420,-
Forlæng oplevelsen med spisning i Restaurant Teater Kælderen.
Bestil bord på 9926 9927 eller pr. mail tk@mch.dk
Niels Hausgaard har altid noget på hjerte. I snart 50 år har han delt sine finurlige tanker om verden med sit store danske publikum. Oplev den lune vendelbo i ord og toner 9. maj 2021 i MCH Herning Kongrescenter.
I det nye show ’Bides hestene’ er Niels Hausgaards rytme rystet, for “Plejer” er i sandhed død. Selvom coronasituationen er et fælles vilkår, er det ifølge Niels Hausgaard ikke godt materiale.
Den 76-årige sanger og satiriker mener, vi er blevet presset til at møde os selv:
- Det kan være direkte skræmmende for uøvede. Det er dog nødvendigt for at blive bedre til at leve, mener han og uddyber:
- At møde sig selv kan føles som rygestop: forfærdeligt i starten, men nemmere dag for dag.
Troubadouren, som har modtaget både Modersmål-Prisen (1997) og højskolekulturprisen Den Gyldne Grundtvig (2012) for sit virke går videre i sin analyse af det menneskelige sind:
- Det er svært at se sine egne begrænsninger i øjnene. Nogle magter det ikke. Trump for eksempel.
Niels Hausgaard løfter desuden sløret for et lille vers, han er i færd med at udarbejde til showet:
Hvor blir´ du af, du der skal redde Verden
Vi går og venter, hvor blir´ du af
Du skal bremse vores trang til operette
Du skal lære os at “se” mere dag for dag
Du griner af alverdens guldkareter
Du vil, at vi skal huske og forstå
At medaljer hænger man på idioter
Det er for pokker dig, vi venter på
Oplev den lune vendelbo vende verdenssituationen, nyd gode grin og få et andet perspektiv på dig selv og verdenssituationen
i MCH Herning Kongrescenter.
TID
Showet er rykket fra fredag 12. februar 2021 til søndag 9. maj 2021 kl. 19.30
STED
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
SPISNING
Restaurant Teater Kælderen er åben fra kl. 17.00 og byder denne aften på Teater Kælderens buffet til kr. 275,-
Bordbestilling nødvendig på tlf. 9926 9927.
TELESLYNGE
Der er teleslynge i salen. Da ikke alle pladser kan dækkes af teleslyngen, opfordrer vi gæster med behov for teleslynge, til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
ADGANG TIL SALEN FOR KØRESTOLSBRUGERE OG GANGBESVÆREDE
Salen har mange trin samt pladser, der er svært tilgængelige for gangbesværede gæster eller gæster i kørestol.
Hvis du som gæst er gangbesværet eller bruger kørestol/rollator, anbefaler vi derfor, at du kontakter MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999 inden dit besøg hos os. Så hjælper vi med information om adgang til salen.
Find alle buskøreplaner på midttrafik.dk
Se togtider på rejseplanen.dk
Se oplysninger om priser og billetter på mitarriva.dk og dsb.dk
Herning Taxa kan bestilles på tlf. 9712 0777
Østergade 37, Herning
Restaurant Teater Kælderen er et syngende spisehus. Her er mad, mennesker og musik i centrum. Du kan spise i restauranten og også kombinere med en oplevelse i MCH.
Bestil bord på tlf. 9926 9927 eller på tk@mch.dk
Se mere her