Glæd dig til en aften fyldt med skæv, selvironisk og uforudsigelig humor, når Nikolaj Stokholm igen indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter 16. april 2027.
Nikolaj Stokholm har med sin unikke stil taget dansk comedy med storm. Hans evne til at kombinere skøre indfald med varme og selvironi har gjort ham til en af landets mest populære entertainere. Publikum kan se frem til en aften, hvor latteren runger i salen, og hvor ingen helt ved, hvad der venter – ikke engang Stokholm selv.
Med sig har han den mystiske og uforudsigelige Stokkefar. Hvem han egentlig er, og om han overhovedet findes, må du selv komme og opleve. Én ting er dog sikkert - det bliver en aften, du ikke vil gå glip af.
Han har tidligere lavet tre onemanshows, og du kender ham måske også fra TV-succesen ’SJIT Happens’, hvor han i fem år spillede rollen Øland med stor succes.
Nikolaj Stokholm har tidligere fået Herning til at bryde sammen af grin med flere udsolgte shows. Så kom og vær med, når Nikolaj Stokholm igen indtager MCH Herning Kongrescenter 16. april 2027.
Fredag 16. april 2027 kl. 18.30
Kl. 17.30: Billetsalget og baren åbner
Kl. 18.30: Showet starter
Kl. 19.45: Showet forventes at slutte
Der er ikke pause undervejs i showet
Koncertsalen
MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du er gangbesværet, sidder i kørestol eller har særlige behov, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på tlf. 9926 9999.