Opera for alle - alle for opera
Opera for alle - alle for opera

Opera for alle - alle for opera

De kendte hits i ny forklædning

MCH Herning Kongrescenter

tirsdag 13. september 2022 kl. 19:30

 Køb billet

Løssalgspris: kr. 380,-

Abonnementspris: kr. 305,-

Bestil abonnement her 
i MCH Billetsalg eller på tlf. 9926 9999.

Løssalget starter fredag 24. juni 2022.

 

 

 

 

 

 

 


Forestilling i Herning vender op og ned på de kendte opera-historier

De kendte opera-hits får nye klæder i forestillingen ’Opera for alle – alle for Opera’ i MCH Herning Kongrescenter. Et gennemgående tema i de fleste operaer er den indviklede kærlighed – til den eneste ene eller i et trekantsdrama med forhindringer af alle slags. 

Men hvad nu hvis man ryster posen og laver tankeeksperimenter med de kendte historier? Hvad sker der, når Puccinis Mimi er død? Bliver hendes Rodolfo på et tidspunkt kærester med veninden Musetta? Og hvad med Violetta i Verdis udødelige La Traviata? Hvad nu hvis hun havde fået vaccinen mod tuberkulose i tide? Eller hvis Hertugen i Rigoletto viste sig at være en rigtig fin og blød mand, som helt i #metoo-bevægelsens ånd tog dybt afstand fra enhver udnyttelse af uskyldige teenagepiger?

Forestillingen ’Opera for alle – alle for Opera’ vender historierne i de kendte og elskede operaer som Carmen, La Traviata, Rigoletto, Don Juan, Figaros Bryllup på hovedet og laver pudsige handlingsændringer i de kendte historier. Der bliver digtet videre på deres skæbner, naturligvis akkompagneret af Mozarts, Puccinis, Bizets og Verdis fantastiske musik. 

Forvent en forestilling fyldt med musik fra øverste hylde i MCH Herning Kongrescenter 13. september – med fire sangere i topform, som guider publikum gennem et helt nyt univers af fake news og alternative fakta.

Medvirkende: Guido Paevatalu, Niels Jørgen Riis, Signe Asmussen, Josefine Andersson
Idé, instruktion og scenografi: Guido Paevatalu
Kapelmester: Leif Greibe med trio
Libretto: Henrik Engelbrecht
Producent: GuidOpera

Arrangør: Herning Teater
herningteater.dk - herningteater@mail.dk