Pianoman'en fra New York
Pianoman'en fra New York

Pianoman'en fra New York

50 år med Billy Joel

MCH Herning Kongrescenter

tirsdag 21. marts 2023 kl. 19:30

 Køb billet

Løssalgspris: kr. 275,-

Abonnementspris: kr. 200,-

Bestil abonnement her 
i MCH Billetsalg eller på tlf. 9926 9999.

 

 

 

 

 


Oplev 50 år med Billy Joel i MCH Herning Kongrescenter

Tag en tur ned ad ”Memory Lane” til en helt unik forestilling med musik af og fortællingen om sanger, sangskriver og entertainer Billy Joel. I foråret 2023 er det nemlig 50 år siden, at han brød igennem lydmuren med albummet og titelsangen ’Piano Man’.

Forestillingen ’Pianoman'en fra New York’ fortæller historien om Billy Joels liv og karriere, om opture og nedture, og hvordan en knægt fra Bronx i New York, der helst ville være professionel bokser, i stedet blev hele USA's piano man med hits som ’Just The Way You Are’, ’Uptown Girl’, ’Tell Her About It’, ’Honesty’, ’New York State Of Mind’ og selvfølgelig signatursangen ’Piano Man’.

’Pianoman'en fra New York’ byder på 25 uimodståelige hits, og på scenen bliver sangene spillet og fortolket af en suveræn kvartet af professionelle sangere og musikere, bl.a. Thomas Høj Falkenberg, som senest blev set i hovedrollen i succes-musicalen ’Atlantis’.

Glæd dig til et rørende genhør med en af de helt store musikmageres unikke sangunivers 21. marts 2023 i MCH Herning Kongrescenter. 

Fri placering ved 4-mands caféborde.


Idé og koncept: Michael Bentholm
Kapelmester og musikalske arrangementer: Niels Rahbech
Medvirkende: Thomas Høj Falkenberg, Marianne Lewandowski, Rune Vestergaard, Niels Rahbech 
Producent: MusicalDanmark

Arrangør: Herning Teater
herningteater.dk - herningteater@mail.dk