Familiepakke for 4 personer: kr. 500,-
OBS! Familiepakken kan kun købes v/direkte henvendelse til MCH Billetsalg, tlf. 9926 9999
Kan ikke indgå i abonnement
Mange familier morer sig kosteligt over bøgerne om Sallys far. Nu kan du og din familie opleve ’Sallys far’ som teaterstykke for hele familien i MCH Herning Kongrescenter.
Sagen er den, at Sallys far er sygt pinlig. For eksempel når han får den fjollede idé, at han vil være youtuber, eller når han beslutter sig for, at han ikke gider at være voksen, så han og Sally må bytte roller. Han er også en vildt dårlig taber, og når han får mandeinfluenza, er det Sally, der må sørge for, at han får kiks og kakaomælk. Men kedelig – dét er Sallys far ikke!
Forestillingen, som rummer nyskrevne sange, komponeret af Sigurd Barrett og Eskild Dohn, er fuld af sjov, ballade og rørende øjeblikke. Alt sammen noget, der rammer hele familien – i lattermusklerne og hjertet.
Der bliver masser at grine af og snakke om bagefter. For bag fars fis og ballade er der også alvor, som vækker eftertanke hos både store og små.
Teaterstykket er baseret på bøgerne af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen, udgivet af Forlaget Carlsen.
Medvirkende: Kristian Holm-Joensen, Marianne Gonnov Bøgelund, Morten Bo Koch mfl.
Iscenesættelse: Louise Schouw
Scenograf: Niels Secher
Dramatisering: Gunvor Reynberg
Musik: Sigurd Barrett og Eskild Dohn
Koreograf: Rebekka Lund.
Lysdesign: Kristian Specht
Producent: Louise Schouw Teater
Søndag 11. februar 2024 kl. 15.00
Varighed: 1 time og 10 minutter - uden pause
Kl. 14.00: Dørene til Kongrescentret åbner
Kl. ca. 14.30: Dørene til salen åbner
Kl. 15.00: Forestillingen begynder
Kl. 16.10: Forestillingen forventes at slutte
Teatersalen, MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Besøg Herning Teaters hjemmeside her.
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du som gangbesværet eller rollator-bruger har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999.