Sara & Monopolet
Sara & Monopolet

Sara & Monopolet

Nikolaj Stokholm, Stephanie Surrugue & Peter Mygind

Jyske Bank Boxen

lørdag 23. marts 2024 kl. 20:00

 Køb billet

 

Billetpriser– 395, 345, 295 inkl. gebyr
Billetterne sælges via Billetlugen samt MCH Billetsalg, Østergade 37, 7400 Herning,
tlf. 9926 9999.

 

 


Sara & Monopolet gæster Jyske Bank Boxen

Det første liveshow nogensinde med Sara & Monopolet udspiller sig i Jyske Bank Boxen lørdag 23. marts 2024, hvor publikum på unik vis har mulighed for at opleve den karismatiske vært Sara Bro på scenen flankeret af et stjernespækket panel af ”monopolister”, Stephanie Surrugue, Nikolaj Stokholm, Peter Mygind m.fl. 

Publikum selv får mulighed for at bidrage med såvel sjove som svære dilemmaer, der efterfølgende tages under kærlig behandling af Sara & Monopolet, som diskuterer frem og tilbage og kommer med bud på løsninger. Det bliver en aften spækket med grin, indsigt, overraskelser og skarpe kommentarer – og en aften, der styres kyndigt af TV- og radiovært og forfatter Sara Bro.

Allerede nu kan man indsende sit dilemma til showet på monopoletlive@dr.dk


Ultrapopulært radioshow går live i Herning
Netop Sara Bro har siden 2021 stået i spidsen for det fortsat særdeles populære program, der lader kendte mennesker forholde sig til helt almindelige, dagligdags, personlige og sommetider ganske usædvanlige dilemmaer.

Sara & Monopolet i Jyske Bank Boxen er forbeholdt publikum i nuet – de to timers refleksioner over dilemmaer bliver således ikke bragt i hverken radioen eller som podcast.

Hos kulturchef i MCH A/S Rasmus Kragh Hansen er forventningsglæden stor forud for den enestående aften.

- Sara & Monopolet nyder en helt særlig status blandt de danske radio- og podcastlyttere, og det er fantastisk, at programmet efter 20 år fortsat har så stor gennemslagskraft. Det har det naturligvis, fordi det på samme tid er relevant, nærværende og underholdende – og netop derfor er jeg rigtig glad for, at Jyske Bank Boxen danner rammen om programmet, når det for første gang træder ud af radioen, lyder det fra Rasmus Kragh Hansen.

Sara & Monopolet besøger Jyske Bank Boxen i Herning lørdag 23. marts 2024. Tag med til en spændende aften og få en helt unik mulighed for at opleve det populære radioshow live.