Scener fra et ægteskab
Scener fra et ægteskab

Scener fra et ægteskab

Ingmar Bergmans tv-klassiker

MCH Herning Kongrescenter

tirsdag 4. februar 2020 kl. 19:30

 Køb billet

Løssalgspris: kr. 240,-

Abonnementssalget er i gang.
Hvis ønske om abonnement, kontakt MCH Billetsalg, tlf. 9926 9708.

 

 


Scener fra et ægteskab
Ingmar Bergmans tv-klassiker med mesterligt rollebytteri

Set ude fra lever parret Johan og Marianne lykkeligt sammen med deres to børn. De er begge akademikere,
de bor skønt og har begge et godt arbejde, men under overfladen ulmer frustrationerne i higen efter
kærlighed.
Scener fra et ægteskab havde urpremiere som mini tv-serie i 1973 og lagde bogstaveligt talt gaderne øde.
Tusinder af par styrtede til familierådgivning, og Ingmar Bergman fik hemmeligt telefonnummer for at
undgå opkald fra personer, der ville diskutere deres ægteskab med ham. Både i Sverige og Danmark steg
skilsmisseprocenten bemærkelsesværdigt, efter serien var vist.
Bergmans portræt af et ægteskab i forfald var dengang en knivskarp fremstilling af magtforholdet
mellem kønnene. Meget er sket siden dengang, så i Det Kongelige Teaters udgave er rollerne byttet om, så
mandens replikker siges af kvinden – og omvendt. Nu er det kvinden, der forlader mand og børn for en
yngre model.

I hovedrollerne ses Det Kongelige Teaters egen skuespilchef Morten Kirkskov og en af Danmarks absolut
største stjerneskuespillere, Stine Stengade.

Manuskript: Ingmar Bergman
Oversættelse: Lars Kjeldal
Iscenesættelse: Thomas Bendixen
Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson
Kostumedesign: Sara Mau
Lyddesign: Jonas Vest
Medvirkende: Stine Stengade, Morten Kirkskov
Producent: Det Kongelige Teater

Arrangør: Herning Teater
herningteater.dk - herningteater@mail.dk

 

Tilmeld nyhedsbrev

Få vores nyhedsmail med nyt om events og store oplevelser og bliv opdateret på, hvad der sker i MCH.

Hold dig opdateret om MCH's arrangementer