Løssalgspris: kr. 295,-
Abonnementspris: kr. 220,-
Bestil abonnement her
i MCH Billetsalg eller på tlf. 9926 9999
’Se Venedig og dø’ er den musikalske historie om den danske musikbranche i slutningen af 1970’erne, hvor de største navne hed Gasolin, Shu-bidua, Sebastian og C.V. Jørgensen. Denne musical bringer nu masser af musik og rockhistorie til MCH Herning Kongrescenter, og du kan godt glæde dig.
I slutningen af 70’erne er situationen i musikbranchen helt anderledes end i dag. Branchen er præget af hård konkurrence om, at være det største og mest succesfulde band – om at være ”rock kongen” af Danmark. Op i gennem 70’erne har Gasolin siddet sikkert på tronen, som Danmark ubestridt største rockband. Men i 1978 er den epoke slut, da bandet beslutter at opløse sig selv.
Kronprinsen er Shu-Bi-Dua. Et band som er elsket af danskerne men hadet af medlemmerne af Gasolin. Shu-Bi-Dua står klar til, at overtage tronen ligeså snart, at Gasolin er væk. Som et sidste - og måske desperat træk, så forærer Gasolin et sikkert hit, “Se Venedig og dø” til Lone Kellermann i håbet om, at hun kan videreføre deres succes, fremfor at Shu-Bi-Dua gør det...
I 'Se Venedig og dø' kan I se frem til at høre en lang række af de største og mest elskede danske hits fra slutningen af 70’erne fra både Gasolin, Shu-Bi-Dua, Sebastian, C.V. Jørgensen, Rugsted & Kreutzfeldt m.fl.
På scenen vil de medvirkende sangere og musikere, bl.a. Jonas Rasmussen, Morten Bytofte og Anne Kraglund m.fl. give den fuld gas (!) i alle de store sange, så 'Se Venedig og dø' kan blive en forrygende aften, som både vil berøre og begejstre, og som uden tvivl vil ende i den store fællessang.
Det er Musical Danmark, som stod bag succesforestillingerne 'In The Air Tonight' og 'Pianoman'en fra New York', der står bag musicalen, der er en hyldest til toppen af poppen i 70’erne.
Tag familie og venner med til en stor musikalsk og musicalsk oplevelse.
Medvirkende: Jonas Rasmussen, Morten Bytofte, Anne Sofie Steen, Lucas Hoang, Anne Kraglund, Niels Rahbech, Lars Wagner, Joakim Øster, Michael Vestbo.
Iscenesættelse: Peter Friis
Musik-/ vokalarrangement: Niels Rahbech
Lys-/scenedesign: Kristoffer Nielsen
Lyddesign: Kristian Kúhnel
Idé og koncept: Michael Bentholm
Produktion: MusicalDanmark
Onsdag 27. marts 2024 kl. 19.30
Varighed: 2 timer inkl. pause
Kl. ca. 19.00: Dørene til salen åbner
Kl. 19.30: Forestillingen begynder
Kl. ca. 20.25: Pause på 20 minutter
Kl. 21.30: Forestillingen forventes at slutte
Koncertsalen v/caféborde, MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Fri placering ved 4-mands caféborde
Besøg Herning Teaters hjemmeside her.
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.