Teater Kælderens buffet, kr. 325 eller NemPause 89,-
Vi glæder os til at byde dig velkommen, når Trine Gadebergs elskelige karakter og internetfænomen, Pelle, på fem og et halvt år melder sin debut i MCH Herning Kongrescenter.
Lille Pelle har i årevis fortryllet den danske revyscene, internettet og nu landevejene med sin komiske fremstilling af de voksnes verden ud fra et uskyldigt barnesind. I 2022 rejste karakteren rundt med sin første ’one-child’ show – Verden ifølge Pelle – der tog salene og de mere end 28.000 mennesker, der havde sikret sig billet, med storm. I mere end 2 timer spillede Trine samtlige karakterer fra Pelles verden i en tour de force af et one-woman show. For med næsten 30 år i branchen, som en af landets mest benyttede komikere og entertainere, så er selvgjort nemlig velgjort.
Og som Pelle ville se på det i sit umiddelbare barnesind, så er der ingen grund til at afslutte legen, imens den stadig er sjov, så nu gør Trine det igen. Og vi glæder os til at tage imod hende, Pelle og alle hans venner, når de lægger vejen forbi Herning.
Det nye show har fået den maritime titel ”Skibet er ladet med Pelle”, hvor du endnu engang vil opleve de voksnes rækker igennem det uskyldige barnesind, som er Pelles. Og ingen er fredet, når Pelle denne gang har fået tjansen som en del af underholdningen ombord på et cruiseskib i Middelhavet, der vægter nonstop buffet og ekstra klor i den tilpissede pool højere end selve sikkerheden ombord.
Endnu en gang bliver Pelle ledsaget af en bred vifte af andre karakterer, der sammen med ham skal synge, trylle og danse sig igennem underholdningen på skibet, der aldrig sover. Velkommen ombord til et morsomt og satirisk show, når det kaster anker i MCH Herning Kongrescenter.
Torsdag 31. oktober 2024 kl. 19.30
Kl. 17.00: Restaurant Teater Kælderen åbner
Kl. 18.30: Billetkontoret og baren åbner
Kl. 19.00: Dørene til salen åbnes
Kl. 19.30: Showet begynder
Der er pause i showet.
Teatersalen, MCH Herning Kongrescenter
Østergade 37
7400 Herning
Nummererede siddepladser
Restaurant Teater Kælderen åbner kl. 17.00.
Aftenens menu er Teater Kælderens buffet kr. 325,-.
Fri bar i pausen inkl. øl, sodavand, rød- og hvidvin, kildevand, kaffe/te samt lidt snacks, kr. 89,-.
Forudbestil online eller i baren inden arrangementet starter.
Det er ikke alle pladser, der er dækket af teleslyngen i salen. Kontakt MCH Billetsalg på 9926 9999 for hjælp til at finde pladser med gode teleslyngeforhold.
Salen har mange trin samt pladser, der kan være svært tilgængelige. Hvis du som gangbesværet eller rollator-bruger har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte MCH Billetsalg på 9926 9999.
MCH Herning Kongrescenter
Velkommen i Restaurant Teater Kælderen, der er et syngende spisehus, hvor mad, mennesker og musik er i centrum.
Du kan spise i restauranten og kombinere med en kulturel oplevelse i MCH.
Restaurant Teater Kælderen byder på kulinariske oplevelser med både gastronomi og sang i den hyggelige og intime restaurant.
Tjenerne giver jer en syngende oplevelse og sørger for, at I når jeres arrangement i MCH Herning Kongrescenter efter middagen.
Læs mere om menuer, åbningstider og bordreservation på nedenstående link.
Se mere her