Tour de chambre
Tour de chambre

Tour de chambre

MCH Herning Kongrescenter

torsdag 18. november 2021 kl. 19:30

 Køb billet

Løssalgspris: kr. 250,-

Abonnementspris: kr. 190,-

Abonnementssalget er i gang.
Hvis ønske om abonnement, kontakt MCH Billetsalg, tlf. 9926 9999.

 

 

 

 

 


Teater om bedrag og forbudte følelser i MCH Herning Kongrescenter

Asta er forfatter. Hun skriver på sin anden roman, men hun kan ikke få hul på den. Gennem skriften og erindringen føres vi frem og tilbage mellem Astas spæde ungdom, fuld af tvivl, og hendes tredje ungdom i 30'erne, hvor hun alene og kejtet forsøger at finde sig til rette i en verden af voksne. Asta står stille, mens uret tikker, og tiden bliver ved med at gå.

Da Asta får en invitation til en mindehøjtidelighed, vælter minderne om hendes gamle kollegium frem, om dengang Asta var hemmeligt forelsket i sin bedste veninde Mais kæreste, August. Asta starter forfra på sin roman. Alene med sin tekst skriver Asta sig tilbage ind i de pirrende varme og forbudte følelser, skammen over at bedrage Mai og sorgen over Augusts pludselige død.

Det hele kommer tæt på igen. Venskabet med Mai, der både har barn og forliste kærlighedsforhold i bagagen, er Astas eneste anker i virkeligheden. Nu ligger Astas færdige, altudleverende selvportræt som en bombe under deres venskab.

Oplev den tankevækkende og morsomme fortælling om venskab, forelskelse og begær i MCH Herning Kongrescenter.

Manuskript og dramatisering: Tine Høeg
Iscenesættelse: Sigrid Strøm Reibo
Scenografi og kostumedesign: Astrid Lynge Ottosen
Medvirkende: Anna Bruus Christensen, Fanny Louise Bernth, Mathias Skov Rahbæk, Mikkel Becker Hilgart, Karen-Lise Mynster og Øyunn
Producent: Det Kongelige Teater

Arrangør: Herning Teater
herningteater.dk - herningteater@mail.dk